Den israelske Sam Spiegel Film School* fejrer 30-års jubilæum. I den anledning tilbyder filmskolen alumnernes 30 bedste kortfilm online.
Blandt dem findes produktioner af nu veletablerede instruktører som Elad Keidan (Anthem, 2008), Talya Lavie (Sliding Flora, 2004, The Substitute, 2009), Tom Shoval (Shred of Hope, 2007), Nir Bergman (Sea Horses, 1998) eller Nadav Lapid (Road, 2005).
Filmene er blevet udvalgt af et internationalt ekspertpanel, og det er ikke overdrevent at sige, at alle film på juryens top-30 liste er små mesterværker. Desuden dækker udvalget en enorm bred vifte af emner.
De fleste produktioner er på hebraisk, nogle på arabisk, en enkelt på georgisk. Alle har engelske undertekster og som regel varer de mellem 15 og 20 minutter.
Til og med den 30. november kan filmene streames gratis på Sam Spiegel filmskolens VOD-site.
*Filmskolen blev grundlagt i slutningen af 1989 i Jerusalem som “Jerusalem Film and Television School”. I 1996 fik skolen sit nuværende navn “Jerusalem Sam Spiegel Film School” — til ære for den amerikansk-jødiske filmproducer og trefoldige Oscarvinder Samuel P. Spiegel.