Kært barn har mange navne. I tilfældet med ladino — sproget, som de sefardiske jøder brugte og delvis stadig bruger i dag — må der være tale om en særdeles stor kærlighed. Der findes nemlig et utal af betegnelser for sproget: judæospansk, sefardisk, espanyol, spanyol, muestro spanyol, djudezmo, judezmo, djidio eller haketia. 

I anledning af den 8. årlige ladino-dag, som afholdes den 6. december på University of Washington, ser vi lidt nærmere på sproget med de mange navne.

Fra Spanien til hele verden

Ladinos vugge står i Spanien, eller i Sefarad, som er det traditionelle jødiske navn for den Iberiske Halvø. Den jødiske tilstedeværelse der går cirka 2000 år tilbage. Toledo, Zaragoza og Sevilla husede store jødiske menigheder i middelalderen. I 1492 udstedte De Katolske Monarker Isabelle af Kastilien og Ferdinand af Aragonien det såkaldte Alhambra-edikt, som gik ud på, at alle jøder skulle forlade landet, medmindre de ville konvertere til den kristne tro. Resultatet var, at Spaniens og Portugals jøder, de såkaldte sefardim, spredtes for alle vinde. En del udvandrede til den region af Nordafrika, vi i dag kalder Marokko, en del til Italien og andre vesteuropæiske lande og en temmelig stor del til Osmannerriget.

Sproget, de tog med sig, var en kastiliansk dialekt, suppleret med hebraiske udtryk. Sefarderne dyrkede sproget videre i de egne, hvor de bosatte sig. Jo længere fra deres gamle moderland de havnede, jo større blev forskellene mellem deres gamle modersmål kastiliansk og den jødiske variant, de talte indbyrdes. Et overbegreb, der dækker de forskellige varianter, sefarderne kom til at tale, er judæospansk. Sprogbrugere selv kaldte oftest bare deres sprog (e)spanyol (spansk) eller muestro spanyol (vores spansk), eller også (d)judezmo eller djidio, som betyder jødisk.

I de sidste årtier er betegnelsen ladino blevet mere og mere populær, især i Israel. Sproginstituttet Autoridad Nasional del Ladino i su Kultura, som blev grundlagt i Israel i 1997 for at beskytte og fremme sefardernes sprog og kultur, var også med til at fremme brugen af sprogbetegnelsen ladino.

Sprogkontakt og sprogudvikling — sprogskifte og sprogtab

En afgørende indflydelse på ladinos udvikling havde de sprog, der blev talt i de egne, hvor sefarderne bosatte sig efter deres udvisning fra den Iberiske Halvø. I Marokko tog de spanske jøder mange marokkansk-arabiske, franske og berberiske udtryk til sig. Det nye sprog, der opstod på denne baggrund, kaldes haketia.

I Osmannerriget blev det judæospanske ordforråd beriget med mange tyrkiske og græske ord. Det var også i Osmannerriget, at ladino oplevede den største fremgang: I de store handelsbyer som Konstantinopel og Saloniki florerede ladino — både som indbyrdes kommunikationsmiddel, som undervisningssprog og som litteratursprog. Sammenbruddet af Osmannerriget i 1920’erne indvarslede imidlertid ladinos langsomme tilbagegang.

I Marokko havde judæospansk mistet vigtigheden efter den spanske kolonisering af den nordlige del i 1860, og mange sefardim gik langsomt over til at tale spansk i stedet for judæospansk.

Globale fænomener som emancipering, modernisering, industrialisering og sekularisering førte til en yderlige tilbagegang af ladino. Anden Verdenskrig og Holocaust lod ladino næsten forstumme.

I følge websiden jewishlanguages.org taler i dag omkring 50.000 mennesker ladino. De fleste af dem bor i Israel, men også i Tyrkiet, USA og Grækenland findes der ladino-talende — de fleste er i 70’erne eller ældre.

Ladino online

Ved første øjekast ser det ikke særligt godt ud for ladinos fremtid. Men kærligheden til sproget findes stadig og håbet om at vende skuden er intakt, som mottoet af El Amaneser — verdens eneste regelmæssigt og fuldstændigt på ladino udkommende publikation— vidner om: Kuando muncho eskurese es para amaneser. Frit oversat: natten er mørkest kort før solopgangen.

De sidste år har ladino oplevet en fremgang i den digitale verden: En ny generation af forskere, undervisere og studerende bruger sproget online og bidrager på den måde til at dokumentere og revitalisere ladino. Nogle fremragende eksempler herpå er websiden Ladinokomunita eller ladino-kurset på uTalk. 

Virtuel ladino-dag

Også i den akademiske verden spiller ladino fortsat en vigtig rolle. Sproget kan studeres bl.a. på flere universiteter i Israel og USA. På University of Washington afholdes der hvert år en ladino-dag med foredrag og debatter (på engelsk). Emnet for årets virtuelle udgave, som løber af stablen søndag den 6. december fra kl. 19.00 til kl. 20.30, er “Revolutionering af ladino: fra trykpressen til smarttelefonen”. Registreringen for eventet foregår på universitetets hjemmeside.

En god måde at varme op til ladino-dagen er i øvrigt programmet “Enkontros de Alhad”, hvor lingvist Bryan Kirschen taler på ladino med Alicia Sisso Raz om haketia — judæospansk fra Marokko. Samtalen kan følges live på Zoom eller YouTube, søndag kl. 17.00.