Sidste uge fejrede Wikipedia fødselsdag. Den 15. januar var det præcis 20 år siden, at amerikanske Jimmy Wales og Larry Sanger startede The Free Encyclopedia, hvor alle må læse og skrive med. I dag tæller online encyklopædien 56 millioner artikler og kan læses på 306 forskellige sprog.

De fleste artikler findes selvfølgelig på engelsk (+ 6 millioner). På tysk kan man læse 2,5 millioner artikler, på hebraisk lidt over 285.000, på dansk lidt under 265.000.

Wikipedia på jiddisch og ladino

I marts 2004 blev det også muligt at læse artikler på Wikipedia på jiddisch, og ladino (judæospansk) fulgte to år senere, i august 2006. Hvor er vi så henne med disse to Wikipediaer i dag?

Den jiddische Wikipedia tæller i skrivende stund 15.079 artikler, den judæospanske 3.569. På Wikipedia-ranglisten med de fleste artikler havner jiddisch dermed på 127. pladsen og ladino på 208. pladsen.


Artikel om nobelprisvinderen I. B. Singer på den jiddische Wikipedia

Det tematiske fokus i den jiddische udgave (Vikipedie — Di fraye Enziklopedie) er jødedommen og jødisk/jiddisch kultur og historie. Der findes nok artikler om andre emner, men de er oftest betydelig kortere. Bidragsydere og læsere af den jiddische Wikipedia genspejler den jiddische verden: delvis har de en ortodoks baggrund, delvis er det jiddischister, der — ud fra en sekulær vinkel — vil hjælpe med til at bevare og revitalisere sproget. Eftersom mange jiddischtalende bor i USA, er “Vikipedie-jiddisch” i nogle tilfælde stærkt præget af amerikanske udtryk.


Artikel om sproget ladino på den judæospanske Wikipedia

På den judæospanske Wikipedia (Vikipedya — La Ansiklopedya Líbera) er der også fokus på sprogbrugeres kultur og historie, dvs. mange indlæg handler om den sefardiske verden. Da en stor gruppe ladinotalende bor i Israel, findes der ligeledes mange artikler om steder og indretninger i Israel.

Fakta om jiddisch og ladino på esperanto og nordfrisisk 

En stor del af de andre Wikipediaer har artikler om jiddisch og ladino. Man kan faktisk læse om jiddisch i 122 forskellige sprogversioner og om ladino i 77. Alle store sprog byder på detaljerige oplysninger om sprogenes oprindelse, opbygning, status i dag, litteratur osv. Men også på små sprog, som f.eks. nordfrisisk eller occitansk, eller endda på en række kunstsprog (f.eks. esperanto og interlingua) kan man orientere sig om de vigtigste facts. 


Mazel tov med de første 20 år, Wikipedia! “Biz hundert un tsvantsig!”
Må fødselaren live indtil 120 (millioner artikler på jiddisch og ladino)!