Den israelske nationaldag / Jom Ha’atzmaut —

På eller omkring den 5. dag i Ijjar fejrer Israel sin nationaldag for at markere uafhængighedserklæringen af David Ben-Gurion i 1948. I år falder Jom Ha’atzmaut på den 14./15. april.

For at markere lejligheden offentliggør vi på nayes & נײַעס en artikel om en mand, der — ligesom David Ben-Gurion — lagde vigtige fundamenter for staten Israel. Vi taler om Eliezer Ben-Yehuda, faderen til det moderne hebraisk.

Nedenstående artikel er skrevet af forfatteren og journalisten Metin Delevi og blev tidligere trykt på ladino i Şalom, et jødisk ugeblad, der udkommer i Tyrkiet. Vi offentliggør den danske oversættelse med forfatterens tilladelse.

Manden, der pustede nyt liv i et dødt sprog: 
Eliezer Ben-Yehuda, faderen til det moderne hebraisk

Jewish National Fund Photographers (via Wiki Commons)

Det officielle sprog i Israel er hebraisk. Indtil slutningen af det 19. århundrede var der dog næsten ingen, der talte dette sprog. Hebraisk eller Lashon HaKodesh, det hellige sprog, blev ikke brugt i dagligdagen, men var udelukkende forbeholdt bøn og studier af religiøse tekster. 

Genoplivelsen og udbredelsen af hebraisk som talesprog tilskrives Eliezer Ben-Yehudas utrættelige indsats. 

Ben-Yehuda blev født som Eliezer Yitzchak Perlman den 7. januar 1858 i Luzhky, en lille by nær Vilnius, som dengang var en del af det Russiske Kejserrige. Historikeren Cecil Roth sagde engang om ham: “Før Ben-Yehuda kunne jøderne tale hebraisk; efter ham talte de det.” 

Som ung mand forlod Ben-Yehuda sin traditionelle religiøse uddannelse for at tage sekulære studier og blev en entusiastisk zionist.

I 1881 emigrerede Ben-Yehuda og hans kone Devora til Palæstina/Jerusalem fra Paris, hvor han havde studeret på Sorbonne-universitetet. Allerede i den franske hovedstad havde Ben-Yehuda forsøgt at kommunikere med andre jøder på hebraisk, hvilket i mange tilfælde lykkedes, da samtalepartnerne havde kendskab til bibelhebraisk.

Ben-Yehuda-parret opdragede deres børn udelukkende på hebraisk. Undervejs måtte de finde nye ord for de mange ting, der ikke havde nogen tilsvarende ord på bibelhebraisk. 

I 1891 døde hans kone af tuberkulose, og kort tid efter mistede Ben-Yehuda også tre af sine børn under en difteri-epidemi. Et par år senere giftede han sig igen — med Devoras lillesøster Hemda.

Ben-Yehuda underviste i hebraisk i skoler, holdt foredrag og udgav hebraiske aviser. Hans kamp for hebraisk var dog ikke altid populær. Flertallet af Jerusalems ultraortodokse samfund var stærkt imod brugen af Lashon HaKodesh som hverdagssprog.

Ben-Yehuda oprettede “Rådet for det hebraiske sprog” — som senere blev erstattet af “Akademiet for det hebraiske sprog” — for yderligere at fremme udviklingen af hebraisk. Rådet hjalp med at finde eller skabe nye ord, der opfyldte den moderne verdens behov, tilbød løsninger på sprogrelaterede problemer og hjalp Ben-Yehuda med at arbejde på sin ordbog i 17 bind.

Kun seks bind af ordbogen blev færdiggjort og udgivet, inden Ben-Yehuda døde af tuberkulose i november 1922. Hans kone Hemda og søn Ehud færdiggjorde de resterende bind.

Ligesom Ben-Yehuda og hans tilhængere må vi også gøre en indsats og gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at sikre, at vores judeo-spanske sprog lever videre, og at vi kan give det videre til de kommende generationer.

Originaltitel: Un personaje ke izo arebivir una lingua kaji muerta: Eliezer Ben-Yehuda, el padre del ebreo moderno

Forfatter: Metin Delevi

Oversætter: F. Gabel

Eliezer Ben-Yehuda med sin kone Hemda, 1912.
(Foto: Ya’ackov Ben-Dov creator QS:P170,Q2915777, 
Portrait of Eliezer and Hemda Ben-Yehuda, their house in Talpiot neighbourhood (id.34235237), Wikimedia Commons)