Volker Weidermann, en af Tysklands førende litteraturkritikere, har en faible for historier om kendte figurer fra den tysktalende litteraturverden. I 2014 udgav han Oostende, fortællingen om venskabet mellem Stefan Zweig og Joseph Roth. I 2019 kom turen til Günter Grass og Marcel Reich-Ranicki og deres legendariske had-kærlighedsforhold. Bogen om Grass og Reich-Ranicki, om nobelpristageren med Wehrmacht-fortid og den jødiske litteraturkritiker, er nu udkommet i dansk oversættelse på Turbine forlaget.

I Danmark er Marcel-Reich Ranicki ikke så kendt. Det er nok grunden til, at forlaget lavede et omslag kun med nobelprisvinderen Günter Grass. Billedet af den anden duellant, Reich-Ranicki, er gemt væk på bagsiden. Det er et lille faux-pas. Når en bog hedder Duellen, burde begge duellanter jo være på omslagsbilledet, især når der er tale om en duel i øjenhøjde som i dette her tilfælde. 

Men nok om det. Alt andet ved denne dobbeltbiografi er udmærket. Den tager læseren med på en yderst interessant rejse gennem det omtumlede 20. århundrede — faktisk på to rejser, fordi vi følger to personer, som har meget til fælles, men samtidig er vidt forskellige.

Udgangspunktet for rejsen er Weichselfloden. Ved dens bredder blev både Marcel Reich og Günter Grass født. Førstnævnte i 1920, i den polske by Włocławek, og den anden i 1927, i Fristaden Danzig.
Begge forgudede deres mødre og havde et vanskeligt forhold til deres fædre, begge begyndte meget tidligt at læse og fortærede den ene bog efter den anden, begge to var de enspændere.

Men på trods af disse ligheder udfoldede deres liv sig — især da de var unge mænd — helt anderledes. Marcel Reich blev med nazismen i 1930’erne udsat for alle mulige chikanerier på grund af sin jødiske oprindelse. Til sidst blev han deporteret til Warszawaghettoen. Det var et mirakel, at han og sin kone overlevede krigen.

Günter Grass voksede op i den tysksindede Fristad Danzig og gennemgik, som de fleste andre i denne tid, alle nazistiske ungdomsorganisationer. Den unge Günter Grass kunne ikke vente med selv at være med i krigen og gøre en indsats for sit fædreland. Dengang stillede han ikke spørgsmålstegn — han var overbevist om, at han gjorde det rigtige.

Efter krigen mødte de hinanden regelmæssigt. Begge havde gjort deres kærlighed til litteraturen til deres erhverv. Marcel Reich-Ranicki, der i 1958 var kommet til Tyskland fra det kommunistiske Polen, blev snart til en af Tysklands førende litteraturkritikere og blev senere døbt “litteraturpaven”. Günter Grass, der i 1959 debuterede med Bliktrommen, gjorde en enestående karriere som en af Efterkrigstysklands mest succesrige forfattere og fik tildelt Nobelprisen i litteratur i 1999. Begge var de medlemmer af den indflydelsesrige litterære gruppe 47.

Skuepladsen for den mangeårige duel mellem forfatteren og kritikeren var selvfølgelig først og fremmest den litterære scene, hvor de stred om litteraturen, dens rolle og opgave i Efterkrigstyskland. Men der findes også en del andre kamppladser, som f.eks. dengang i 1960’erne, hvor Marcel Reich-Ranicki klagede over de tyske forfatteres fravær i forbindelse med Auschwitz-processerne. “Hører de til dem, der tildækker, eller til dem, der afdækker?”, spørger han i en artikel i Die Zeit.

Nobelprisvinderen Grass var også uden for litteraturverdenen meget engageret og efterspurgt. Han var en indflydelsesrig debattør, skrev taler og førte valgkamp for den senere forbundskansler Willy Brandt. Grass var en helt igennem karismatisk personlighed, der blev anset som en litterært-moralsk instans og der tit løftede pegefingeren: “Der findes ingen indre emigration. Den, der tier, bliver skyldig.” 

Stort var chokket derfor, da Günter Grass i 2006 i sine erindringer Når løget skrælles afslørede, at han under krigen ikke bare var en “almindelig soldat”, men medlem af Waffen-SS. 

Denne dystre episode af Günter Grass’ liv dækker forfatteren Weidermann selvfølgelig udførligt i bogen. Ligesom historien om Grass’ israelkritiske digt Hvad der må siges, som skabte skandale i 2012. 

Men Marcel Reich-Ranickis liv var heller ikke uden skandaler. I 1994 blev det kendt, at han havde arbejdet for det polske efterretningsvæsen i nogle år i slutningen af 1940’erne — en landsdækkende omdiskuteret skandale. Også denne episode lærer læserne mere om i Duellen.

Det er næsten utroligt, hvad Volker Weidermann får formidlet på bogens 324 sider: ikke kun portrætterer han de to mænd, som har præget den tyske litteraturverden i flere årtier, og kommer rundt om alle væsentlige episoder og anekdoter, de små og store skandaler, men en passant beretter han også om årene før og under krigen i Tyskland, Polen og Danzig og tegner et billede af det tyske samfund i efterkrigstiden. 

Facit: Dobbeltbiografi om to centrale figurer i tysk litteratur, historiebog om det 20. århundrede og moderne tysk litteraturhistorie i ét. Klar anbefaling for alle, som interesserer sig for tysk historie og litteratur.


Titel: Duellen — Günter Grass og Marcel Reich-Ranicki, Wehrmacht og Warszawas ghetto

Originaltitel: Das Duell — Die Geschichte von Günter Grass und Marcel Reich-Ranicki

Udgiver: Turbine

Forfatter: Volker Weidermann

Oversætter: Lone Østerlind

Sider: 324

Pris: 299,95 kr / 160,00 kr (e-bog)


Turbine forlaget (turbine.dk)