— scroll down for English version —

De sidste par måneder har budt på mange glædelige nyheder for jiddisch entusiaster: filmatiseringen af Deborah Feldmans bestseller Uortodoks  — vel at mærke med jiddisch tale — er en kæmpe succes på Netflix. Det samme gælder den fantastiske israelske serie Shtisel, hvor jiddisch ligeledes spiller en hovedrolle. J.K. Rowlings moderne børnebogsklassiker Harry Potter er langt om længe udkommet på jiddisch. YIVO, det Jiddische Videnskabelige Institut i New York, tilbyder en lang række af yderst interessante online-kurser, og Folksbiene, New Yorks jiddische teater, har ligeledes et meget omfattende digitalt tilbud.

Kort og godt: jiddisch boomer som aldrig før.

Det rigtige tidspunkt for at lære jiddisch eller opfriske sine jiddisch-kundskaber er derfor nu. 

Når man går i gang med et nyt sprog, er det vigtigt, at man øver sig regelmæssigt, helst hver dag. Derfor er videoserien Yiddish Word of the Day et udmærket sted at starte: Den jiddische avis Forverts publicerer regelmæssigt en kort video med enkle udtryk og vendinger på jiddisch. Forverts-redaktøren Rukhl Schaechter, som også er host på et populært madlavningsprogram på jiddisch, forklarer ordene på engelsk og uddyber med etymologiske og kulturelle oplysninger.

Frank Gabel** talte med Forverts-chefredaktøren Rukhl Schaechter* om hendes populære videoserie Yiddish Word of the Day, om hendes mission om at vise amerikanerne, at jiddisch er meget mere end bare et sprog at bande på, om Duolingo jiddisch, hasidisk jiddisch og hasidims læsevaner, om jiddisch som bærer af jødiske værdier og — til syvende og sidst — om renæssancen af jiddisch, som vi oplever nu.

Det er lidt over et år siden, at du optog det første afsnit af Yiddish Word of the Day. Kan du fortælle os, hvordan denne videoserie er blevet til?

Det var en ny kollega hos The Forward, som gav impulsen til det. Han elsker at lave mad, så jeg sendte ham en optagelse af mit jiddische madlavningsshow. Han var begejstret og spurgte mig, hvorfor jeg ikke også lavede et undervisningsprogram for jiddisch. 

I første omgang troede jeg ikke, at det ville være muligt, fordi alt var jo lukket ned, og min kameramand, som jeg arbejder sammen med på mit madlavningsshow, kunne ikke komme hjem til mig. Men i sidste ende var det ret nemt at optage undervisningsvideoerne, og en teknisk kyndig kollega hjalp mig med at vise de nye ord og sætninger på skærmen.
Før jeg blev journalist, havde jeg undervist i jiddisch i mange år, men jeg havde aldrig drømt om, at jeg en dag ville gøre det online.

Yiddish Word of the Day er en stor succes og har mange følgere på de sociale medier. Havde du troet, at showet ville få så mange tilskuere?

Jeg er faktisk overrasket over, hvor godt det går. Videoserien har kørt i lidt mere end et år nu, og afsnittene er allerede blevet set over 600.000 gange. Vi producerede programmet, fordi vi var klar over, at folk sad fast derhjemme. Mange begyndte at lære sprog, som de altid havde ønsket at lære, men aldrig havde haft tid til. Mange havde mistet deres arbejde. Så Yiddish Word of the Day skulle også opmuntre folk og hjælpe dem med at komme på andre tanker.

Det fantastiske ved YWOD er, at der er noget for alle niveauer af jiddisch. Du forklarer de vigtigste ord, men du kommer også ind på mere komplekse sætninger og vendinger og forklarer ordenes oprindelse. Hvordan vil du egentlig beskrive din målgruppe?

Min målgruppe er alle, der er interesseret i det jiddische sprog. Mange unge akademikere lærer nu jiddisch. Eller unge mennesker, for hvem jiddisch er en udtryksform for en jødisk identitet, som de kan genkende sig i, og som er i overensstemmelse med deres venstreorienterede holdninger. Personligt mener jeg, at vi alle kan nyde jiddisch sammen, uanset vores politiske standpunkt. Det er vigtigt, at jiddisch bringer jøderne sammen.

Så på den ene side er det unge mennesker, der ser mine undervisningsvideoer, især jiddisch studerende. Workermen’s Circle har f.eks. mange velbesøgte jiddisch-kurser for tiden. For eleverne er det en god supplering, når de om morgenen finder en jiddisch-lektion fra mig i deres indbakke, som de endnu ikke har diskuteret på deres kursus. På denne måde får de ekstra input fra en modersmålstalende, hvilket naturligvis også er vigtigt. 

For det andet har mange af mine seere hørt jiddisch i deres barndom. De er børn af Holocaust-overlevende og har tilbragt deres liv i USA eller Israel. De har efterhånden helt glemt jiddisch. Nu er de i tresserne eller halvfjerdserne og kan pludselig huske deres forældres eller bedsteforældres sprog. For dem er det noget helt særligt at blive konfronteret med ord og udtryk, som de ikke har hørt i flere årtier. 

I YWOD viser du, at jiddisch er sjovt, men også at det er et ekstremt alsidigt og rigt sprog. 

Ja. I USA tror mange, at jiddisch ikke er et rigtigt sprog, at det ikke har nogen grammatik og kun består af en masse bandeord. Denne holdning har altid irriteret mig. Men så gik det op for mig, at folk bare ikke ved bedre. Så et af motiverne til YWOD-serien er også at bevise, at folk tager fejl, og vise dem, at jiddisch er et sprog fuld af smukke tålemåder og guldkorn. 

Jeg kan godt lide at dele ordsprog, der fremkalder en slags ahaoplevelse, såsom “Det er synd, at bruden er for smuk” (A khisorn: di kale iz tsu sheyn / א חסרון: די כלה איז צו שיין). Dette ordsprog bruges, når folk klager over noget, de burde være glade for. Når du hører udtrykket for første gang, forstår du det måske ikke helt. Man skal tænke lidt over det. Hvordan kan en brud være for smuk? Jeg elsker dette “aha”-øjeblik.

Vendinger som denne er raffinerede — en helt anden kategori end udtryk som „gey kakn oyfn yam“ eller „shmuk”, som mange kender. Sådanne udtryk anses for at være meget vulgære på jiddisch og ville aldrig blive brugt i daglig tale eller endda — som man nogle gange ser — i overskriften på en nyhedsartikel. Dos past nisht.

Læserskaren af The Forward omfatter også medlemmer af det hasidiske samfund. Kan man sige, at jeres avis på en måde fungerer som en bro mellem det sekulære og det hasidiske jiddisch-talende samfund?

Det er svært at vurdere, hvor mange hasidim der rent faktisk læser vores avis eller ser vores videoer. Hasidim deler normalt indhold fra internettet via WhatsApp-grupper. Som regel er der en gatekeeper, der bestemmer, hvilket indhold der er uskadeligt og kan deles, og hvilket der anses for at være skadeligt for fællesskabet. Jeg har hørt, at mit madlavningsshow bliver set af nogle medlemmer af det hasidiske samfund. Og jeg går ud fra, at vores Forverts-artikler om det hasidiske liv bliver læst af det hasidiske community, fordi medlemmerne ofte ikke taler engelsk godt nok til at læse denne slags nyheder i den almindelige presse eller i den engelsksprogede Forward. Så de kommer til os.

Jeg har endnu ikke modtaget tilbagemeldinger fra det hasidiske samfund om videoserien Yiddish Word of the Day. Men det kan godt være, at de i al stilhed nyder programmet.

Jeg har hørt, at Duolingos jiddischkursus også bruges af nogle hasidim til at studere engelsk.

Med Duolingo er det noget andet. Skaberne af jiddisch-kurset på Duolingo besluttede at bruge den ungarsk-hasidiske udtale af jiddisch — det er i øvrigt ikke en beslutning, de tog let på. Men jeg tror, at det er psykologisk set meget vigtigt for at få hasidim til at føle deres jiddisch bekræftet. Selvfølgelig ville jeg ønske, at de ikke blandede så mange engelske ord ind i deres dagligsprog. Deres forældre og bedsteforældre talte et mere autentisk jiddisch. Den yngre generation blander allerede så meget engelsk ind, at det efterhånden mister lidt af smagen, fordi de engelske ord fortrænger de gamle jiddische ord, og det er synd. Men samtidig vil vi gerne have, at de skal føle, at deres jiddisch er vigtigt. Og så lærer vi af hinanden.

Under alle omstændigheder er det en spændende tid for alle, der kaster sig ud i eventyret med at lære jiddisch. For der er en sand overdådighed af tilbud og spændende muligheder: den nyligt udgivne to-binds lærebog In eynem, det førnævnte Duolingo-kursus, mange populære tv-serier osv. 

Det er rigtigt. Jeg vil også gerne nævne en anden vigtig udvikling: Der er nu en lobby af parlamentsmedlemmer i Knesset, som ønsker at overtale deres regering til at støtte den jiddische kultur og dermed øge sprogets prestige. Dette er en helt ny udvikling. Holocaust-overlevende og deres børn talte jiddisch, russiske jøder talte jiddisch. Men sproget blev ikke anerkendt fra officiel side. Jeg var til stede ved Knessets møde, hvor det blev bekræftet, hvor vigtigt det var at give jiddisch den nødvendige anerkendelse. Det var et særligt øjeblik.

Jeg tror også, at en stor del af den fornyede interesse for jiddisch skyldes en søgen efter autenticitet. Folk ønsker at opleve deres bedsteforældres og oldeforældres kultur på en dyberegående måde og ikke kun på et overfladisk niveau. Nogle føler sig også lidt fortabt. De ved, at de er amerikanere, og de ved, at de er jøder. Men de ved ikke, hvad denne jødiskhed egentlig indebærer. Men hvis man kan jiddisch — eller ladino, hvis man er sefardisk — åbner der sig en hel verden af nye muligheder. 

Jeg mener også, at det er meget vigtigt for yngre jøder at opbygge og opretholde en forbindelse med de ældre generationer. At videregive sproget, traditioner, familiehistorier, sange, vittigheder osv. har en enorm betydning i jødedommen. Det er en vidunderlig pakke, som bedsteforældre kan give videre til deres børnebørn. Og jiddisch er en del af denne pakke.

Er vi ved at opleve en renæssance af jiddisch?

Ja, endelig! Det er længe tiltrængt! 60’erne, 70’erne og selv 80’erne var i denne henseende skuffende. Interessen for jiddisch var meget begrænset dengang. Den ældre generation, der stadig kunne tale sproget, var ved at uddø. Og deres børn interesserede sig ikke for jiddisch. De syntes, at sproget ikke havde nogen fremtid. Max Weinreich, Uriel Weinreich og min far, Mordkhe Schaechter, og mange andre jiddischlærere arbejdede utrætteligt for at få unge mennesker til at studere sproget. Men på det tidspunkt troede man ikke, at jiddisch kunne blive en del af den jødiske identitet for dem, som lærte sproget. Det kom senere. 

I dag er det sådan, at folk er parat til at se tilbage og foretage en korrektion. På jiddisch kalder vi det “tikn” (תּיקון). Det drejer sig om en korrektion, der skal foretages på et moralsk plan. Dette tikn er vi alle sammen nødt til at gøre. Vi er nødt til at vende tilbage til det, vi havde før Holocaust. Vi har brug for at lære mere om, hvordan hverdagen så ud dengang, hvilken litteratur der blev skabt osv. Ved at gøre det, ærer vi vores forfædres minde. Det er en form for erindring, der går videre end at tænde et Yahrzeit-lys, fordi den integrerer den gamle kultur i vores moderne liv og genopliver den.

Et meget smukt slutord. Tusind tak! 

Til sidst vil jeg gerne spørge, om vi stadig kan se frem til nye afsnit af YWOD?

Ja, helt sikkert. Hver gang der er en højtid, noget særligt i nyhederne eller en ny sæson begynder, optager vi episoder med det relevante ordforråd. Jeg har stadig mere end nok idéer.

På avisens websted finder du en alfabetisk liste med episoderne af Yiddish Word of the Day — fra „A“ som “Anger” til „Z“ som „zaftik“. På samme sted finder du også en playlist med alle 120 episoder. 

R. Schaechter og F. Gabel under Zoom-mødet.

* Rukhl Schaechter er opvokset i New York med jiddisch som modersmål. Hun underviste i jiddisch i mange år og publicerede prisbelønnede noveller og sange på jiddisch. Siden 1998 arbejder hun som journalist på Forverts, siden 2016 er hun chefredaktør. Hun producerer og fører gennem YouTube-serierne Yiddish Word of the Day (אַ ייִדיש וואָרט אַ טאָג) og Eat in Good Health (עסט געזונטערהייט).

** Frank Gabel er oversætter og freelanceskribent.

Rukhl Schaechter’s
Yiddish Word of the Day

Yiddish Word of the Day started back in April 2020. Just over a year later, it already celebrates its 120th episode.

The last two years have brought a lot of good news for Yiddish lovers: the film adaptation of Deborah Feldman’s bestseller Unorthodox — with a fair part of Yiddish dialogues — is a huge success on Netflix. So is the fantastic Israeli series Shtisel, in which Yiddish also plays a predominant role. J.K. Rowling’s modern classic Harry Potter has finally been translated into Yiddish. YIVO, the Institute for Jewish Research, offers a wide range of online courses about Yiddish culture and language, and Folksbiene, New York’s Yiddish theatre, also has a very extensive program of online events.

In other words: Yiddish is booming like never before.

The right time to learn Yiddish or brush up on your Yiddish skills is now. 

When embarking on a new language, it is important to practice regularly, preferably every day. That’s why the Yiddish Word of the Day YouTube series is an excellent place to start: the Yiddish Forward (Forverts, פֿאָרװערטס) regularly publishes a short video — approx. 3 minutes long — with expressions, phrases and proverbs in Yiddish. Forverts editor Rukhl Schaechter, who also hosts a popular cooking show in Yiddish, explains the words in English, provides the cultural context and elaborates with etymological information.

Frank Gabel** talked with Rukhl Schaechter* about Yiddish Word of the Day, about Yiddish as a vehicle to transport Jewish values, about the renaissance of Yiddish — and about her mission to show Americans that Yiddish is so much more than just a language to say curses in.

It’s been one year since you recorded the first episode of Yiddish Word of the Day. Tell us a bit about how you got the idea for the show. 

Actually, it was the idea of our new editor, who covers the Californian news for The Forward. He loves to cook, so I sent him my cooking show, which is in Yiddish with English subtitles. He thought it was great and asked me why I didn’t do a Yiddish Word of the Day language show.
First, I thought I couldn’t do it, since I was stuck at home and couldn’t have my videographer, who does the cooking show, come to my house. But my colleague insisted, saying it was easy. And it really was. My co-worker Jordan, who is more technical than I am, was able to put the cards on with the Yiddish words. So that’s how it went. Even though I used to teach Yiddish before I became a journalist, it never occurred to me that I would do this online.

YWOD is a big success, with many views and followers across the different social media channels. Did you expect such a huge response?

I was surprised how well it did. It’s been more than a year now and we  have already gotten over 600 000 views. The reason we decided to do it in the first place was because we knew that people were stuck at home. I had read that people were learning languages. You know, all these years they wanted to learn Italian and Latin and now they have a chance because they have nothing to do. Many people were out of work. So we sent Yiddish Word of the Day out as a pick-me-up to make people feel better.

The great thing with YWOD is, that there is something for almost all levels of Yiddish proficiency. Basic vocabulary, more complex phrases, proverbs, etymology. How would you describe your target audience?

People of any age interested in Yiddish. You have many young academics learning Yiddish. You have many young radicals who are learning Yiddish. For them Yiddish represents a form of Jewish identity that they feel comfortable with and that fits their left-wing views. Personally, I think that we can all love Yiddish together, it doesn’t matter what your political convictions are. It is very important that Yiddish be a way to bring Jews together. So there are young people who watch me,  especially students of Yiddish. You know, the Workmen’s Circle has a lot of Yiddish students right now. And it’s good for them to find something in their inbox every morning that they didn’t practice in the classroom. So they get Yiddish from a native speaker aside from their teacher. That’s important, too. 

And then many of the people who are interested in the program heard Yiddish as children. They are children of Holocaust survivors. All these years they were making it in America or in Israel, had their careers and they forgot about Yiddish. And now suddenly they themselves are in their sixties and seventies. They started to remember when their parents and grandparents were speaking Yiddish. So I think this really strikes a chord for them, hearing words and expressions they haven’t heard in fifty years.

In YWOD you show that Yiddish is fun, but also that it is an extremely rich language.

Yes. In the United States, many Americans see Yiddish as not really a language. They think that it doesn’t really have a grammar, that it’s just full of curses. That used to upset me. But then I realized that they simply don’t know. So part of the reason I am doing this, is to educate people. Show them how many beautiful proverbs there are, words of wisdom.

I like to share expressions with an „aha“ effect. For example „It’s too bad the bride is too pretty“ (A khisorn: di kale iz tsu sheyn / א חסרון: די כלה איז צו שיין). You use this expression when somebody complains about something he should be happy he has it at all. When you hear it the first time, you may not get it. You have to think about it. How could a bride be too pretty? I like the aha moment.

It’s so much more subtle than just using vulgar expression or words like  Gey kakn oyfn yam or shmuk, which a lot of people do know. But these words shouldn’t be used in every day conversation, let alone in the headline of a newspaper article. It’s very vulgar. Dos past nisht.

Among the Forverts readers, you also have members of the Hasidic community. In a way, the Forverts serves as one of the bridges between the secular Yiddish and the Hasidic communities. The YWOD series could also be used to study English. Do you think it is being used this way too?

It’s hard to know exactly how many Hasidim are reading us or watching our videos. The way the Hasidim share things from the internet is usually via WhatsApp groups, where there is one gatekeeper, who decides what to share. Someone told me that they are watching my cooking show. I am assuming that the stories that we do about Hasidic life are read, because their English is simply not good enough to be able to read it in the general press or in the English Forward, so they would come to us to read it. 

When it comes to YWOD, I have not been getting feedback from the Hasidic community so far. Could be they are silently watching and enjoying it, but not saying anything.

I heard that the Duolingo Yiddish course is also used by some Hasidim to study English.

Duolingo is a different situation. The makers of the Duolingo Yiddish course decided to use the Hungarian-hasidic Yiddish pronunciation — it’s not a decision they made lightly, by the way. But I think it’s psychologically very important for getting Hasidim to feel validated. Of course, I would wish that they did not mix in so many English words. Their parents and grandparents spoke a more authentic Yiddish. The younger generation is already mixing in so much English that it looses the flavor to some extent, because the English words are pushing out the old Yiddish words, and that’s unfortunate. But at the same time, we want them to feel that their Yiddish is important and we will learn from each other.

In any case, it’s very exciting times for anyone departing on the adventure of learning Yiddish, with plenty of new offers to choose from: new Yiddish textbook In eynem, Duolingo Yiddish course and a number of very popular TV series, where Yiddish plays an important role (like Shtisel or Unorthodox), just to name a few.

Yes. And one important thing you didn’t mention: The Knesset now has a lobby of members who want their government to provide support for the Yiddish culture, to raise the prestige of Yiddish. This is very new. You know, the children of Holocaust survivors or the survivors themselves spoke Yiddish. The Russian Jews who came spoke Yiddish, but you wouldn’t have it in any official capacity. I was at the meeting where the Knesset discussed this topic and hearing them discuss how important it is for Yiddish to be acknowledged is really special.

I think a lot of the interest in Yiddish has to do with an interest in authenticity. People want see what the culture was like for our grandparents and great-grandparents, instead of just connecting superficially. Some feel kind of lost. They know that they are Americans, they know that they are Jewish, but they don’t really know what it means to be Jewish. When you know Yiddish — or for that matter, if you are Sephardi and you know Ladino — it really opens up so many possibilities. 

And another thing that I feel is very important, is for those Jews who have grandparents who are alive — or even only their parents — to be able to connect to them. It’s such an important part of Judaism to transmit the family stories, the traditions, the language, the songs, the jokes. So I think that’s a wonderful package that grandparents can transmit to their grandchildren. And Yiddish is a part of it.

Are we experiencing a popular renaissance of Yiddish?

Yes, and I think it’s about time. Way overdue!

In the sixties, seventies and even in the eighties it was really sad. There was very little interest in Yiddish. The older Jews who spoke it very dying out. Their children were not interested in the language. They didn’t feel there was a future for Yiddish. Max Weinreich, Uriel Weinreich and my father, Mordkhe Schaechter, and many other professors of Yiddish were working diligently to inspire young students to learn Yiddish for their academic studies. But there wasn’t really a feeling that people were actually going to take it as part of their Jewish identity. That came later. 

It is a new time now, where people are willing to go back to the past and make a correction. In Yiddish we call it a „tikn“ (תּיקון), which means a correction, a moral correction that needs to be made. This is a tikn for us all. We need to go back to what we had before the Holocaust. We need to know what was the life like, what was the literature like, what was day-to-day life like. By recreating it, we are memorializing them in a beautiful way — not just by lighting a yahrzeit candle, but actually by integrating their culture in our lives and making it come alive again. 

A beautiful note to close on. Thank you!

Let me just ask one more question: May we look forward to more YWOD episodes soon?

Yes. Certainly, when we have a holiday or something special in the news or a certain season is coming, we will do videos about the words and expressions that fit the mood and occasion. What will happen when I run out of ideas? I will let you know. But meanwhile, I still have plenty to share.

On the website of the Forward you will find an alphabetical list of the Yiddish Word of the Day episodes — from „A“ like „Anger“ to „Z“ like „zaftik“, as well as the full playlist, containing 120 episodes.

R. Schaechter and F. Gabel during their Zoom meeting.

* Rukhl Schaechter grew up in New York in a family of Yiddishists, learning Yiddish as a mother tongue. She worked as a Yiddish teacher and wrote prize winning Yiddish short stories and songs. In 1998, she joined the Yiddish newspaper Forverts as a reporter. In 2016, she became editor of the paper. She produces and hosts the YouTube series Yiddish Word of the Day (אַ ייִדיש וואָרט אַ טאָג) and the cooking show Eat in Good Health (עסט געזונטערהייט).

** Frank Gabel is a translator and blogger.