Den 28. November var det præcis 140 år siden, at den østrigske forfatter Stefan Zweig blev født. Han var en af ​​sin tids vigtigste tyskskrivende novellister – og også en af ​​de mest produktive: Han skrev mere end 130 bøger, talrige artikler og utallige breve. Hans mest kendte værker tæller blandt andet Skaknovelle, Stjernestunder og Verden af i går — en europæers erindringer.

Stefan Zweig stammede fra en jødisk overklassefamilie, der ikke var religiøs. Han beskrev engang sig selv som en “jøde ved et tilfælde”. Jødedommen beskæftigede ham dog hele livet, også i hans litterære arbejde.

I anledning af Zweigs 140 års fødselsdag har vi genlæst tre af hans fortællinger, hvor jødiske emner spiller en vigtig rolle. I dem udfolder Zweigs fortællekraft og fortællekunst sig på en imponerende og medrivende måde.

Den begravede lysestage (1937) handler om menorahens legendariske rejse fra Schelomos hus i Jerusalem til Rom, videre til Karthago og Byzans og endelig tilbage til den hellige by. 

Historien begynder i 455, hvor Rom bliver plyndret ​​af vandalerne. Deres bytte omfatter også den syvarmede lysestage, som Titus havde bragt i krigsbytte til Rom fra Jerusalem næsten 400 år tidligere.

De ældste i Roms jødiske samfund følger i hemmelighed efter vandalernes vogne med byttet for at sige farvel til menorahen, deres helligdom. I deres midte er den syv-årige dreng Benjamin, som skal fortælle fremtidige generationer, hvad han har set og oplevet.

Benjamin kommer helt tæt på lysestagen to gange — den nat i Roms havn, og en anden gang mange år senere i et fremmed land.

Bog-Mendel (1929) fortæller historien om den galiciske boghandler Jakob Mendel, som har sit “kontor” i Café Gluck i Wien. Han har en enestående viden om bøger og tæller højtstående og indflydelsesrige personligheder blandt sine kunder. Men lige så virtuost som han bevæger sig i bøgernes verden, lige så klodset gebærder han sig i virkelighedens verden. Han, som kun læser bogfortegnelser og ikke dagsakutelle aviser, mærker ikke noget til begyndelsen af ​​Første Verdenskrig. Intetanende fortsætter han med at korrespondere med kunder i fjendtlige lande. Dette vækker hurtigt autoriteternes opmærksomhed — med dramatiske konsekvenser for Jakob Mendel.

Rakel går i rette med gud (1928) er en bevægende “forsvarstale”, som stammoderen Rakel holder over for Gud. 
Gud, som er vred over sit folk Israels gentagne utroskab, vil ødelægge sin by Jerusalem. Rakel rejser sig fra sin grav og taler direkte til Skaberen. Hun, der måtte overlade sin elskede Jakob, der var lovet hende, og som hun havde ventet på i syv år, til sin storesøster, husker, hvordan hendes tro på en retfærdig, tilgivende og godmodig Gud hjalp hende gennem denne svære prøvelse. 

Vil det lykkes for hende at formilde den Almægtige og redde sine efterkommere fra den truende katastrofe?